Planteholdsopgave ( frø af poser )
Jeg plantede :
- karse
- Persille
- Radiser
- Salat
- Løg
Jeg kunne tænke mig en målgruppe mellem 4 - 6 år. Børn i den aldersklasse har alle før set planter, enten på vej til børnehaven, en tur i skoven eller i deres have.
Pædagogiske læringsmål
“1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres verden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder begyndende matematisk opmærksomhed.” ( EMU, Danmarks læringsportal, natur, udeliv og science )
Sammen med børnene ville jeg købe, plante, passe og observere plantefrøerne.
Hvad bruger vi til at plante frø ?
Først og fremmest egnede plantepotter. Det kan dybest set være alt muligt. Tomt plastikbægre af is, yoghurtbægre, en tomt gryderetskål eller en flad plastikbakke f.eks fra vægmaling. Jeg valgte at købe nogen potte, som man kan plantes med ind i jorden, når frøerne er spiret og stor nok til at komme ud i haven.
Vigtig for den sikre blomstring er god jord. Speciel dyrkningsjord er lidt dyrere end "simpel" pottejord, men tilbyder også optimale forhold for små planter.
På grund af den specielle sammensætning er den finkornet og løs, så rødderne får luft og fugtighed, men ikke behøver at lide under vandtømning, og tilbyder også det optimale niveau af næringsstoffer. Det fik jeg fortalt i Plantorama og valgte derfor at købe jord, frem for at finde jord i naturen.
Og så bruges der naturligvis frø. Jeg gjorde mig tanker om blomstringstid, lokalitetsbetingelser, plantearter. Så tænkte jeg også på størrelserne af frøerne, det kan være lidt svært for de mindre at håndtere de helt små, fine frø. Gennem frø poserne kunne jeg føle meget godt, hvad frøens struktur er.
Et godt klima er vigtigt, så succes hurtigt kan opnås, og de første grønne spirer kan undres over.
Nu skulle der ventes på, hvilken frø først vil spire. Spiren er begyndelsen på udviklingen af frøet. For at kunne spire skal forskellige betingelser gives. Det vigtigste er varme, vand, lys (eller fravær af lys) og ilt. Processen er så, at fugtigheden og varmen får de tørre frø til at svulme, skallen brister, og så skyder den første spæde rod ned i jorden, hvorved der skabes mulighed for, at toppens udvikling kan begynde, da den nødvendige tilførsel af det livsvigtige vand så er sikret.
Jeg placerede mine plantede frø i vinduskarmen. Desværre har jeg ingen have eller lignende hvor jeg kunne plante dem.
Efter tredje dag spirede allerede karse. 9 dage senere havde jeg de første spirer af salat, radise og persille. 11 dage senere begyndte også løget at spire. Selvom jeg er voksen, glædede jeg mig helt vildt til de små skud der kom ud af jorden.
At eje noget, som man kan tage sig af, motiverer i høj grad. Jeg er sikkert på, at det er spændende for børn når de første frø spirer. Dette giver mulighed for at arbejde mod konkrete succeser, der også er håndgribelige for børn og så har de muligheden at smage, hvordan urterne af ens eget arbejde smager.
En uge senere flyttede mine urter og grøntsager til Lena i haven. Ugen, efter Lena havde plantet grøntsagerne og urterne i hendes have, har der været storm, regn og tordenvejr og ødelagde alle planter. Det har været træls, men sådan er det i naturen, man kan ikke forudsige noget.
Litteraturliste
https://arkiv.emu.dk>dagtilbud >fag ( sigtet 19.08.19)
Super at du har været igang og fint at du bruger de styrkede læreplaner som en del af din argumentation for et spireprojekt. Det var da ærgerligt at det hele blev ødelagt at stormen, men måske du kunne prøve en gang til ;-)
SvarSlet